Landbrugshistorie er den historiske udforskning af landbruget som erhverv og af livet på landet; i Danmark har man også benyttet betegnelsen landbohistorie. Mens landbrugshistorikere primært har fokuseret på de teknologiske og økonomiske problemstillinger i forbindelse med landbruget som erhverv, har landbohistorikere især interesseret sig for sociale og politiske forhold. Den internationale betegnelse agrarhistorie, der i nogen grad sammenfatter begge disse aspekter, har ikke hidtil vundet hævd i Danmark. I det følgende bruges landbrugshistorie dog som et sådant sammenfattende begreb.

Historikere har ikke haft eneret på at studere landbruget og landbosamfundet i fortiden. Både etnologer, geografer og sociologer har bidraget til at klarlægge generelle træk ved tilværelsen på landet, men samfundsvidenskabelige modelbetragtninger om lovmæssigheder har her domineret på bekostning af overvejelser om historisk forandring. Fridlev Skrubbeltrang, grundlæggeren af dansk landbohistorie, anlagde i realiteten en agrarhistorisk helhedsbetragtning i sine studier over husmandsbevægelsens historie ved at inddrage sociale, politiske, økonomiske og teknologiske synsvinkler. Flere af hans efterfølgere har på samme vis opereret med en agrarhistorisk referenceramme.

I løbet af 1980'erne førte den voksende interesse for miljøspørgsmål til et øget fokus, særlig inden for amerikansk forskning, på de naturgivne såvel som på de menneskeskabte livsbetingelser. Disse retninger går under betegnelserne miljøhistorie, økohistorie eller klimahistorie.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig