Peterspenge, denarius Petri, årlig afgift, som i middelalderen betaltes af forskellige lande i Europa til pavestolen. Afgiften var en penning pr. husstand og opkrævedes af sognepræsterne. I Danmark ophørte betalingen i 1332, i England først i 1533.

1860 genindførtes peterspenge som en frivillig personlig afgift fra katolikker til pavestolen. De var ment som en kompensation for pavens tab af indtægter ved oprettelsen af kongeriget Italien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig