Emblem for Hsinchu Science Park
Commons.Wikipedia .
Licens: CC BY 2.0

Hsinchu, by på Taiwans vestkyst 60 km SV for hovedstaden Taipei; cirka 448.000 indb. (2019).

Historie

Csinchu blev grundlagt af han-kinesiske indvandrere i 1711. Hsinchu var en vigtig militærbase under den japanske kolonisering 1895-1945 og blev senere handelsby for omegnens alsidige landbrug. Nu er den kendt som Taiwans high tech-industriby.

Økonomi

Firmaet ITE Tech Inc. i Hsinchu Science Park
Af /Commons.Wikipedia .
Licens: CC BY SA 4.0

Byen er kendt for Hsinchu Science Park, som er hjemsted for omkring 360 high tech virksomheder. Regeringen har investeret massivt i skabelsen af infrastrukturen i Hsinchu Science Park og nogle gange direkte i virksomhederne. Det er især sket via det taiwanesiske statsstøttede ITRI (Industrial Technology Research Institute), som hr været fødselshjælper for mange lokale virksomheder i parken.

Hsinchu Science Park blev etableret 1980 for at styrke Taiwans teknologiintensive industri. Den har tiltrukket adskillige udenlandske virksomheder, og mange hjemvendte ingeniører har etableret produktion her, især inden for elektronik og dataudstyr.

Hsinchu Science Park er en væsenlig del af forklaringen på, at Taiwan har nået så højt et niveau for økonomisk og teknologisk udvikling, som landet har. Byen Hsinchu har den højeste indkomstniveau i Taiwan.

Det omliggende Hsinchu amt har betydelig petrokemisk og biomedicinsk industri.

Uddannelsescenter

Hsinchu er også et uddannelsescenter i det nordlige Taiwan. Det har seks universiteter. De mest anerkendte er National Yang Ming Chiao Tung University og National Tsing Hua University.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig