Placeringen af Penghu Lietao vest for øen Taiwan
Strande og sol har gjort Penghu til et turistparadis
Af /Wikipedia.Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Penghu Lietao, Pescadorerne, Penghu Liedao, øgruppe 50 km vest for Taiwan, som de tilhører; i alt 127 km2, cirka 102.000 indbyggere (2018), største ø er Penghu.

Historie

Det traditionelle navn for øerne, Pescadorerne, stammer fra det portugisiske Ilhas dos Pescadores ('Fiskernes Øer').

Allerede i slutningen af 1100-tallet begyndte han-kinesere fra den sydlige del af Fujian-provinsen at etablere fiskerisamfund på øerne.

Øerne ligger strategisk i Taiwanstrædet og har været omstridt mellem europæiske kolonimagter. I perioder var øerne skftevis under hollandsk og portugisisk styre, men fra midten af 1600-talet kom de under kinesisk overherredømme

I 1895-1945 var Penghu Lietao besat af Japan. Siden 1945 har øerne været administreret af Taiwan som et selvstændigt amt. Styret i Taiwan har etableret en flådebase i Makung, som med 60.000 indbyggere er den største by på øerne.

Økonomi

Øerne er af vulkansk oprindelse og omgives af koralrev. Turisme og fiskeri er de vigtigste erhverv. Der er hyppige flyforbindelser til flere byer på Taiwan.

Der er også åbnet for direkte flyforbindelser fra Folkerepublikken Kina til øerne. Det har yderligere st skub i turismen. I 2018 ankom der 1,8 millioner turister til øerne. Tallet stiger med cirke ti procent om året.

Penghu Lietao har eget universitet i form af National Penghu University of Science and Technology.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig