tokharer

Navnet tokharer blev tildelt de nyopdagede tokhariske sprog af forskere i begyndelsen af det 20. århundrede. Det er opkaldt efter nomadestammen der i græske kilder kaldes Tocharoi og på kinesisk Yuezhi. Stammen var kendt fra Baktrien i Centralasien og grundlagde efter fordrivelse fra Vestkina i 200-tallet f.v.t. dynastiet Kushan. Der er dog langt fra sikkert at de græske og kinesiske "tokharer" er de samme som de tokhariske sprogsamfund, da alt tyder på at Kushan-dynastiet talte et iransk sprog. På trods af denne fejl er tokharer stadig det mest brugte navn for både folkestammen og tokharisk sprogene.

De tokhariske kongeriger Turfan, Kucha, Karashar (Agni) og Kroraina (Shanshan) var højtudviklede og spillede alle en vigtig rolle for buddhismens udbredelse til Kina. Fra 600-tallet blev tokharerne underlagt Kina, og i de efterfølgende århundreder assimileredes de med uygurerne. Grottemalerier fra Kucha fremstiller tokharerne som høje, rødhårede og grønøjede, og i kinesiske kilder omtales de som "abelignende". Genetiske studier af Tarim-mumier med europæiske træk fra 2. årtusinde f.v.t. i ørkenen Taklimakan tyder på en meget tidlig indoeuropæisk bosættelse i Centralasien.