Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wen Jiabao

Oprindelig forfatter SClau Seneste forfatter Redaktionen

Wen Jiabao, f. 15.9.1942, kinesisk politiker, Den Kinesiske Folkerepubliks premierminister 2003-13. Wen Jiabao er uddannet geolog og arbejdede i de første år af karrieren med geologiske undersøgelser i den fattige provins Gansu. Deng Xiaoping fik i begyndelsen af 1980'erne øje på Wens administrative evner, og han blev overført til KKP's centrale sekretariat, hvor han arbejdede under den reformvenlige partileder Hu Yaobang. Efter at Hu Yaobang i 1986 blev afsat som partisekretær, blev Wen Jiabao næstkommanderende i partiorganisationen under Zhao Ziyang, men hvor Zhao i 1989 blev afsat for ikke at gå klart imod studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads, overlevede Wen Jiabao politisk og fortsatte karrieren under Jiang Zemins ledelse. Wen Jiabao er hermed den mest bemærkelsesværdige overlever i Kinas aktuelle politiske landskab. Hans image er den folkelige og forstående premierminister, der endog tør vise følelser offentligt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Clausen: Wen Jiabao i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182288