Longshankulturen, (efter byen Longshan i provinsen Shandong), kinesisk oldtidskultur fra yngre stenalder, 2500-2000 f.Kr., som var udbredt mod øst i provinserne Shandong og Jiangsu og mod vest i Hebei, Henan, Shanxi og Shaanxi; i Shandong var kulturen en videreudvikling af Dawenkoukulturen 4300-2400 f.Kr., i vest af Yangshaokulturen 4800-2200 f.Kr. Samfundene bestod af velordnede byer omgivet af op til 6 m høje mure, og husene var i nogle tilfælde opført på lave forhøjninger af stampet jord. Ofringer og gravgaver giver indtryk af et udpræget hierarkisk samfund. Spådomstagning blev foretaget vha. ben i lighed med Shangdynastiets (ca. 1650-1000 f.Kr.) orakelben, men uden skrifttegn. Kun 11 tegn er fundet på et potteskår, og de er uforståelige.
Longshankulturen er især kendt for sit æggeskalstynde, hårde og sorte lertøj, hvor de typiske former er trebenede kar, kopper med håndtag, dampkogere og skåle. Lertøjet er normalt drejet op, undertiden med skarpt kantede, metallignende former, der går igen i bronzekar fra Shangtiden. Dagligdags redskaber var fremstillet af sten, ben og skaller, mens redskaber til rituelt brug var af jade.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.