• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kulturrevolutionen

Oprindelig forfatter KjEB Seneste forfatter Redaktionen

Mao Zedong i Beijing 1.10.1950 på etårsdagen for grundlæggelsen af Den Kinesiske Folkerepublik.

Mao Zedong i Beijing 1.10.1950 på etårsdagen for grundlæggelsen af Den Kinesiske Folkerepublik.

Kulturrevolutionen, Den Store Proletariske Kulturrevolution, politisk massebevægelse i Kina, igangsat af Mao Zedong i midten af 1960'erne for at bekæmpe revisionismen inden for Kinas Kommunistiske Parti. Det lykkedes Mao vha. en mobilisering af rødgardisterne og under opbakning af Folkets Befrielseshær at udrense modstanderne i parti- og statsapparatet, herunder de to øverste "kapitalisttilhængere", præsident Liu Shaoqi og generalsekretær Deng Xiaoping. Under denne proces dannede der sig et nyt magtcentrum i Kinas Kommunistiske Parti under ledelse af den gruppe, som senere blev kendt som Firebanden. Den egentlige kulturrevolution ebbede ud i april 1969 i forbindelse med afholdelsen af 9. partikongres, der stadfæstede udrensningerne og udpegede forsvarsminister Lin Biao til Maos efterfølger, men officielt angives Kulturrevolutionens afslutning først at finde sted ved Maos død i september 1976 og den efterfølgende arrestation af Firebanden.

Kulturrevolutionens voldsomme udrensningskampagner satte store dele af det kinesiske samfund i stå og trak dybe personlige og sociale spor, der senere har dannet temaet for en hel genre inden for den kinesiske litteratur, "sårlitteraturen". På det økonomiske felt stagnerede væksten, og de økonomiske relationer til udlandet blev sat i stå. Opgøret med Kulturrevolutionen dannede baggrunden for Deng Xiaopings og reformkræfternes tilbagekomst til magten i 1978-79. Se også Kina (historie).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Erik Brødsgaard: Kulturrevolutionen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112138