Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Handynastiet

Oprindelig forfatter BenNi Seneste forfatter Redaktionen

Handynastiet, kinesisk dynasti, 202 f.Kr.-220 e.Kr., grundlagt af Liu Bang.

Dynastiet deles i det vestlige eller tidlige Han, 202 f.Kr.-9 e.Kr., og det østlige eller senere Han, 23-220. I den mellemliggende periode, år 9-23, regeredes Kina af enkekejserindens nevø Wang Mang, som etablerede sit eget dynasti, Xin. Liu Bang byggede videre på det totalitære Qindynastis centralstat, men en del restriktioner blev gradvis ophævet. Desuden indførtes i det vestlige Han et nyt lensvæsen med små kongedømmer. Indenrigspolitisk prægedes det vestlige Han af forsøget på at formulere en statsideologi, der kunne legitimere dynastiet og sikre en stabil arvefølge. I 136 f.Kr. indstiftedes et officielt kvalifikationssystem baseret på de kongfuzianske klassikere, som statens fremtidige embedsmænd skulle kende.

Mod slutningen af 1. årh. f.Kr. var Kina blevet et komplekst bureaukrati, hvor kejserens rolle ofte var reduceret til at optræde som ceremonielt overhoved. Ifølge den officielle ideologi, som var en sammenstykning af kongfuziansk etik og en kosmologi, der var baseret på yin og yang, de fem faser og divination og varsler, regerede kejseren i kraft af Himlens Mandat som Himlens søn. Udenrigspolitisk oplevede det vestlige Han en stor ekspansionsperiode, specielt under kejser Wu Di (141-87 f.Kr.). Mod NØ nåede imperiet ned på Den Koreanske Halvø, i syd ned i det nuværende Vietnam, og på karavanevejen mod vest havde man kontakt med det samtidige Romerriges østlige forposter. Mod nord var Handynastiet i konstant væbnet konflikt med sammenslutningen af tyrkiske og mongolske nomadestammer, som besejredes i år 58 f.Kr.

Annonce

Økonomisk tilbagegang, hofintriger og mangel på handlekraftige kejsere førte til det vestlige Hans undergang. Handynastiet blev genoprettet i 23 e.Kr., og hovedstaden flyttedes østpå fra Chang'an (nuv. Xi'an) til Luoyang. Naturkatastrofer og borgerkrige havde reduceret befolkningen, hvilket betød større spillerum for de overlevende, og i 1. årh. e.Kr. sås økonomisk fremgang og politisk stabilitet. Dette gav sig udslag i øget luksus ved hoffet, bl.a. udvidedes haremet med flere hundrede konkubiner og et tilsvarende antal eunukker. I løbet af 100-t. spillede nogle af eunukkerne centrale roller i hofintrigerne, samtidig med at provinsguvernører og generaler forsøgte at tilrane sig magten. Fra ca. 180 kontrolleredes Kina af generalerne, som lå i indbyrdes stridigheder, og da den sidste Han-kejser abdicerede i 220, blev Kina delt i tre kongeriger: Wei, Shu og Wu.

Flertallet af kinesere fører deres kulturarv tilbage til Handynastiet, og derfor ses ordet hankineser ofte anvendt, som om det var en etnisk betegnelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Nielsen: Handynastiet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88632