Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Guomindang

Oprindelig forfatter SClau Seneste forfatter Redaktionen

Guomindang, (kin., af guo 'nation, land', min 'folk' og dang 'parti'), Kuo-min-tang, Kinas Nationale Folkeparti, kaldet Nationalistpartiet, det regerende parti i Kina 1928-49, 1949-2000 regeringspartiet på Taiwan. Guomindangs rødder går tilbage til en række revolutionære organisationer ledet af Sun Yat-sen. Guomindang blev oprettet som parlamentarisk parti i Kina i 1912 under Suns ledelse og blev det største parti ved valget i 1913, men præsident Yuan Shikai afbrød den demokratiske udvikling i den unge kinesiske republik og beordrede Guomindang opløst. Sun gendannede partiet i 1920 som led i bestræbelserne på at etablere en magtbase i Guangzhou, og i 1924 gav han den endelige udformning af De Tre Folkeprincipper, det nationale, folkets rettigheder og folkets levebrød, som har været partiets ideologi siden da. 1923-24 blev partiet reorganiseret med sovjetisk hjælp og efter sovjetprincipper ("demokratisk centralisme"). Guomindang var 1924-27 allieret med Kinas Kommunistiske Parti, men Chiang Kai-shek, Guomindangs leder efter Suns død i 1925, brød med kommunisterne og trak partiet mod højre.

I 1928 etableredes en ny nationalregering med Guomindang som regeringsparti og Nanjing som hovedstad. Kampen mod kommunisternes guerillabaser havde højeste prioritet for Chiang Kai-shek frem til 1937, da den japanske offensiv mod Kina fremtvang en borgfred mellem de to partier. Efter Japans kapitulation i 1945 blussede borgerkrigen op igen og sluttede med kommunisternes sejr i 1949, hvorefter Guomindangs ledende politikere flygtede til Taiwan.

Som regeringsparti på Taiwan blev Guomindang ledet af Chiang Kai-shek indtil hans død i 1975. Siden midten af 1980'erne har Guomindang stået i spidsen for en gradvis demokratisering af Taiwans politiske liv og har formået at bevare regeringsmagten under denne proces. Med indsættelsen i 1988 af den indfødte taiwanesiske Lee Teng-hui som præsident og partileder tog Guomindang imidlertid et vigtigt skridt i retning af partiets "taiwanisering". I marts 1996 blev Lee Teng-hui valgt som præsident ved Taiwans første frie og direkte præsidentvalg. Det lykkedes partiet med Lee Teng-hui i spidsen i 1996 at vinde Taiwans første frie og demokratiske præsidentvalg, men ved præsidentvalget i 2000 var partiets kandidat, Lien Chan (f. 1936), svækket af splittelse og udbrydere fra partiet, og præsidentembedet gik til oppositionspartiet Det Demokratiske Progressive Partis (DDPs) kandidat, Chen Shui-bian. Guomindang kunne dog fortsat dominere den lovgivende forsamling, men ved valget hertil i 2001 blev partiets nedtur bekræftet med et tab af næsten 40% af pladserne i forsamlingen og en uvant oppositionsrolle. Partiets stime af valgnederlag så ud til at vende med den overbevisende sejr til dets kandidat Ma Ying-jeou ved borgmestervalget i hovedstaden Taipei 2002, og et retableret samarbejde med de udbrydergrupper fra Guomindang, som havde kostet partiet præsidentvalget i 2000, gjorde det muligt for Lien Chan at blive stillet op som den samlede oppositions kandidat ved præsidentvalget i 2004. Lien Chan tabte til den siddende præsident, DPPs Chen Shui-bian, med blot 30.000 stemmer, men Guomindang og den øvrige opposition vandt til gengæld flertal ved parlamentsvalget senere samme år. I maj 2004 mødtes den afgående Guomindangleder Lien Chan med den Kinesiske Folkerepubliks præsident og kommunistiske partileder Hu Jintao; efter årtiers borgerkrig og konflikt var det det første møde mellem de to partiers ledere. Samtidig var det en markering af Guomindangs fortsatte tilknytning til det kinesiske fastland, i modsætning til Chen Shui-bians og DPPs taiwanesiske uafhængighedskurs. Taipeis borgmester Ma Ying-jeou blev ved urafstemning i partiet valgt til ny formand for Guomindang i 2005, og samme år vandt Guomindang en stor sejr ved lokalvalgene på øen.

Annonce

Guomindang har siden 1949 betragtet sig som det retmæssige regeringsparti for hele Kina og har været domineret helt af "fastlandskineserne", som udgør en minoritet på kun 13% af Taiwans befolkning. Partiets tilbagegang kan i vid udstrækning tilskrives partiets image som korrupt og snævert forbundet med organiseret kriminalitet. Siden 2000 har Guomindang dog skilt sig af med en del af den enorme formue, partiet havde opbygget i siden 1949 gennem tilegnelse af offentlig ejendom, men det anklages fortsat af sine politiske modstandere for at skjule store værdier opnået på illegal vis.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Clausen: Guomindang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87229