Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Djengis Khan

Oprindelig forfatter KRoeL Seneste forfatter Redaktionen

Djengis Khan. Billedet, som angiveligt forestiller Djengis Khan på falkejagt, er et senere kinesisk silkemaleri.

Djengis Khan. Billedet, som angiveligt forestiller Djengis Khan på falkejagt, er et senere kinesisk silkemaleri.

Djengis Khan, egl. Temüdjin, ca. 1162 (el. 1155, 1167)-18.8.1227, mongolsk hersker. Djengis Khans far var leder af en mongolsk stamme; han døde, før Temüdjin blev voksen. Faderens mænd forlod alle Temüdjin, men pga. sine lederegenskaber og sit strategiske overblik lykkedes det ham at besejre sine rivaler og efterhånden samle alle steppefolkene under sig. I 1206 blev han på et stammemøde udråbt til Djengis Khan. Herefter påbegyndte han en hastig erobring af den civiliserede verden i Asien, mens hans generaler førte de sejrrige mongolske hære vestpå, helt til det nuværende Polen.

På sine erobringstogter støttede Djengis Khan sig ikke alene på traditionel nomadisk krigsførelse med hårdføre bueskytter, men inddrog også erfaringerne fra fastboende folk ved sine belejringer af de muromkransede byer.

Navnet Djengis Khan er mongolsk, måske 'verdens hersker' eller 'den universelle hersker'.

I 1215 erobrede han Peking og hele Nordkina. Ifølge de besejredes beretninger ønskede mongolerne at eliminere befolkningen og bruge de erobrede territorier som græsningsområder, men en khitansk prins blandt Djengis Khans rådgivere reddede Nordkina ved at påvise, at udbyttet fra dyrkning af jorden ville bringe større rigdom. I årene op til 1223 lagde Djengis Khans hære de blomstrende civilisationer i Bukhara, Samarkand og andre centralasiatiske bystater øde. Herunder nåede en hærafdeling under forfølgelse af flygtende steppefolk helt frem til russisk område, hvor de ved floden Kalka tilintetgjorde en koalition af russiske fyrster og kumaner. Rygtet herom nåede hurtigt Europa, hvor den samtidige krønikeskriver Henrik af Letland med gru viderebragte nyheden. I hans krigsførelse indgik folkemord som et væsentligt led i de strategiske overvejelser. I 1224 gjorde staten Xi Xia vest for Kina oprør, men blev udryddet af en mongolsk straffeekspedition 1226-27 under Djengis Khans personlige ledelse.

Annonce

Djengis Khan var stærkt interesseret i filosofiske spørgsmål og omgav sig med folk af mange forskellige overbevisninger. Hans eget liv gjaldt dog erobring og etablering af mongolsk dominans. Ifølge en senere persisk kilde grundlagde han sit verdensrige på en forholdsvis enkel livsholdning: "Lykke er at undertvinge oprørere og besejre og udslette sine fjender, tage al deres ejendom, få deres undergivne til at jamre, få tårerne til at løbe ned ad deres ansigt, at ride deres bedste vallakker, at bruge deres kvinders liv og navle som seng, at nyde deres rødmende kinder, at kysse dem og suge sødmen af deres røde læber".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Rønbøl: Djengis Khan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65537