Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chiang Kai-shek

Oprindelig forfatter SClau Seneste forfatter SClau

/@api/deki/files/4741/=ud_a_142839.mp3?revision=2

Chiang Kai-shek med sin kone, Song Meiling.

Chiang Kai-shek med sin kone, Song Meiling.

Chiang Kai-shek, Jiang Jieshi, 31.10.1887-5.4.1975, kinesisk politiker og militærmand, leder af nationalistpartiet Guomindang fra 1926 til sin død og den dominerende lederskikkelse i Republikken Kina 1928-49. Chiang Kai-shek fik sin militæruddannelse i Kina og Japan 1907-11 og blev i 1910 introduceret hos Sun Yat-sen, lederen af den republikanske oprørsbevægelse mod kejserregimet.

Efter kejserdømmets fald i 1911 arbejdede Chiang Kai-shek sig op inden for Suns bevægelse gennem sine militære og økonomiske aktiviteter i Guangzhou og Shanghai, hvor han også kom i nær kontakt med forbrydersyndikatet "De Grønne Bander". Han blev i 1923 udnævnt til stabschef for Sun i Guangzhou og rejste til Moskva som leder af en Guomindang-militærdelegation. Som leder af Whampoa Militærakademiet fra 1924 opbyggede han et netværk af loyale officerer.

Chiang Kai-shek. Foto fra 1927.

Chiang Kai-shek. Foto fra 1927.

I 1926-27 lykkedes det Chiang Kai-shek at fastholde sovjetisk støtte til Guomindangs altafgørende projekt — felttoget mod krigsherrerne i Nordkina og genforeningen af landet under Guomindangs ledelse — samtidig med at han underminerede de kinesiske kommunisters indflydelse. Med massakren på kommunister og fagforeningsfolk i Shanghai i april 1927 skiftede Chiang Kai-shek dog endegyldigt hest og brød med Sovjet. I 1928 blev han leder af den nydannede Nationalregering med hovedstad i Nanjing.

Annonce

I løbet af "Nanjing-årtiet" (1928-37) søgte Guomindang at gennemføre økonomiske og politiske reformer, hvis effekt dog svækkedes af intern rivalisering, udfordringen fra kommunisternes baseområder og den japanske trussel mod Kina. Chiang Kai-shek, hvis kontrol med regeringsmagten flere gange vaklede, prioriterede opgøret med kommunisterne ("en sygdom i blodet") over forsvar mod Japan ("en hudsygdom") og tvang Den Røde Hær ud på Den Lange March i 1934-35. Han konsoliderede i 1935 sin magt i Guomindang og Nationalregeringen, men blev i 1936 tvunget til at acceptere borgfred med kommunisterne for at samle kræfterne mod Japan.

Chiang Kai-shek. Fra venstre Chiang Kai-shek, Franklin D. Roosevelt,  Winston Churchill og Song Meiling, Chang Kai-sheks kone, under en pause ved Cairokonferencen, 1943.

Chiang Kai-shek. Fra venstre Chiang Kai-shek, Franklin D. Roosevelt, Winston Churchill og Song Meiling, Chang Kai-sheks kone, under en pause ved Cairokonferencen, 1943.

Den japanske invasion i 1937 gjorde trods de overvældende japanske sejre Chiang Kai-shek til symbol på Kinas modstandsvilje. Efter 1941 blev Kina USAs allierede, og Chiang Kai-sheks karriere kulminerede, da han på Cairokonferencen i 1943 kunne stå frem sammen med Theodore Roosevelt og Winston Churchill som repræsentant for en af verdens "fire stormagter" (USA, Sovjet, England, Kina).

Krigsbetegnelsen "Det Frie Kina" var dog misvisende, idet Guomindang var både udemokratisk og korrupt. Efter Japans overgivelse i 1945 rykkede Guomindang med amerikansk hjælp ind i de japanskbesatte områder, men regimets legitimitet var fatalt svækket; borgerkrigen med kommunisterne blussede op igen, og i 1949 måtte Chiang Kai-shek trække sig tilbage til øen Taiwan, hvor han fortsatte som leder af Guomindangregimet til sin død. Han ophørte aldrig med at tale for en "generobring" af fastlandet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Clausen: Chiang Kai-shek i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=497585