Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tarimbækkenet

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Tarimbækkenet, Talimu Pendi, kæmpebækken i det nordvestlige Kina; 530.000 km2. Bækkenet ligger i 1000-1300 m højde og hælder mod øst, hvor det munder ud i den smalle Gansukorridor mod Kinas indre. Mod de øvrige verdenshjørner omkranses Tarim af høje bjerge. Klimaet er et tempereret, kontinentalt og ekstremt tørt steppe- og ørkenklima, men takket være nedbør og smeltevand i de høje bjerge strømmer floder dybt ind i Taklimakanørkenen i bækkenets indre. Tættest ved bjergfoden ligger en grusslette (gobi), så følger et snævert bælte af frugtbar ler- og siltholdig jord, hvor de kunstvandede oaser ligger som perler i en kæde langs den gamle nordlige og sydlige Silkevej. Endelig ligger Taklimakanørkenen i centrum.

De gamle oasebyer mod vest og syd, Kashgar, Hotan og Yarkant, udgør de fattigste områder i Xinjiang og bebos hovedsagelig af den agerdyrkende og islamiske uygur-nationalitet. Mod nord langs Tarimfloden og ved oasebyerne Aksu og Korla har han-kinesere foretaget omfattende nykolonisering i form af store statsgårde. De vigtigste afgrøder er hvede, ris, bomuld, grøntsager og frugt. Korla er blevet administrativt centrum for 1990'ernes udforskning og udnyttelse af de store forekomster af olie og gas dybt under ørkensandet. Store infrastrukturprojekter bidrager til regionens vækst, mest markant udbygningen af jernbanen langs den nordlige ørkenrand fra Korla til Kashgar, indviet 1999, og ørkenvejen tværs gennem Taklimakan fra nord til syd som led i udviklingen af olieforekomsterne.

Som resultat af omfattende forbrug af Tarimflodens vand er der opstået alvorlige miljøproblemer: udtørring af floden på en lang strækning, et fald i grundvandsspejlet på 18 m langs flodens nedre løb, mindskelse af arealet med de kendte lunde af poppeltræer, tilsaltning af vand og jord samt ørkenspredning. Tarims tidligere og skiftende terminalsøer, bl.a. Lop Nur, er blevet overladt til udtørring og tilsaltning for stedse. Med bl.a. lån fra Verdensbanken igangsattes i 1990'erne regulerende foranstaltninger til forbedring af miljøet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Tarimbækkenet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169948