Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Qaidam

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Qaidam, Ts'aitam, Tsaidam, stort landsænkningsområde på Det Tibetanske Plateau i det nordvestlige Kina; ca. 220.000 km2. Landskabet ligger i 2600-3100 m højde og er omkranset af høje bjerge. De korte floder herfra ender afløbsløst i Qaidams indre. Klimaet er barsk og kontinentalt med kølige somre, kolde vintre og ringe nedbør; store områder er græsstepper og ørkener. Oliefelter og store saltforekomster med bl.a. kali-, brom- og jodsalte er udgangspunkt for minedrift og petrokemisk industri, som blev påbegyndt af han-kinesiske tilvandrere under Det Store Spring Fremad fra 1958. Hovedparten af den oprindelige befolkning, tibetanere, mongoler og kasakher, lever fortsat som nomader med flokke af får, yakokser, heste og kameler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Qaidam i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147626