• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Perlefloden

Oprindelig forfatter MJus Seneste forfatter Redaktionen

Perlefloden, Zhu Jiang, floddelta i Sydkina. Navnet dækker flere floders sammenløb og udløb i Det Sydkinesiske Hav ved Guangzhou, Hongkong og Macao. De største tilløbsfloder er Xi Jiang (2197 km) fra vest, Bei Jiang (468 km) fra nord og Dong Jiang (523 km) fra øst. Deltaet er et af Kinas mest frugtbare og tættest befolkede områder; hovedafgrøden ris kan høstes op til tre gange om året. Her findes også størstedelen af Guangdongprovinsens letindustri og håndværksvirksomhed. Siden Kinas økonomiske åbning i 1979 er der grundlagt mange små og mellemstore virksomheder med investeringer fra især Hongkong.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Justesen: Perlefloden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140792



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Perlefloden Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik