Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paraceløerne

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Paraceløerne, kin. Xisha og Zhongsha, vietnamesisk Quan Dao Hoang Sa, gruppe på ca. 130 små koraløer og -rev i Det Sydkinesiske Hav. Øerne er omstridt territorium mellem Kina og Vietnam, men har siden 1974 været under kinesisk kontrol. Fra 2016 begyndte Kina at inddæmme land og anlægge militærinstallationer på flere af øerne. Den Faste Voldgiftsret i Haag afgjorde i 2016 at Kina ikke havde retmæssige historiske krav til øerne, men det blev afvist af Kina.

Øerne, som indtil 2000-t. alene beboedes af skildpadder og havfugle, kan få betydning som basis for en eventuel offshore-olieproduktion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Paraceløerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138482