Lop Nur, Lop Nor, udtørret saltsø i den østlige del af Tarimbækkenet i Xinjiangprovinsen i NV-Kina. Gennem historien har Tarimflodsystemet haft udløb i Lop Nur, men udnyttelse af vandet til kunstvanding har udtørret søen for stedse. De kinesiske atomprøvesprængninger 1964-96 fandt sted i ørkenen omkring søen.

I 1876 konstaterede den russiske opdagelsesrejsende N. Przjevalskij (1839-88), at Tarim løb ud i ferskvandssøen Kara-Kosjun. Han mente at have genfundet den gamle Lop Nur-sø, som var kendt fra kinesiske manuskripter fra 100-t. f.Kr., og erklærede derfor, at alle ældre kort med Lop Nur placeret længere mod NØ var forkerte. Svenskeren Sven Hedin udforskede området i 1896 og 1899-1902 og fremsatte hypotesen om "den vandrende sø". Han genfandt den uddøde Loulan-civilisation i området og fandt, at den gamle Lop Nur var placeret korrekt på kortene, og at Kara-Kosjun var en ny terminalsø. Han forudså også, at Tarimflodsystemet igen ville flyde ud i Lop Nur. Det skete allerede i 1921, men som følge af menneskelig indsats. Hedins betragtninger var korrekte, men begrebet "vandrende sø" medførte forvirring. De hydrologiske forhold i området skyldes, at det er Tarimsystemet, som flytter sig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig