Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Longhai

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Longhai, jernbane i Kina, der over 1736 km forbinder Lianyungang ved Det Gule Hav med Lanzhou i Gansu. Banen har udgjort et vigtigt element i åbningen og udviklingen af det nordvestlige Kina. Longhai fortsætter mod vest i Lanzhou-Xinjiang-banen, Silkevejsbanen, der nåede Ürümqi i 1963 og grænsen til Kasakhstan i 1992. Dermed etableredes den anden transkontinentale jernbane mellem Europa og Østasien.

Ordet Longhai kommer af kinesisk Long, ældre navn på Gansuprovinsen, og hai 'hav', her om Det Gule Hav, dvs. '(jernbanen) Gansu-Det Gule Hav'.

Med endestation i Rotterdam udgør den et kortere alternativ til den ældre og nordligere Transsibiriske Jernbane.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Longhai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118197