Huang He.

.

Huang He, Hwang Ho, Den Gule Flod, Kinas næstlængste flod (efter Chang Jiang), 5464 km lang, afvander 752.000 km2. Floden har gennem flere tusinde år været en livsnerve i Nordkinas økonomi, men også årsag til talrige oversvømmelseskatastrofer, derfor tilnavnet "Kinas sorg".

Huang He har kun en beskeden vandføring, i gnsn. 1820 m3/s, hvilket er 17 gange mindre end Chang Jiangs. Det afspejler forskellen mellem det nedbørsfattige Nordkina og det regnrige Sydkina. Vandmængden kan ikke dække landbrugets kunstvandingsbehov, og store mængder skal også bruges til byernes drikkevandsforsyning og ikke mindst til industrierne. Den kortsigtede løsning har været at tære på grundvandet med dybe brønde på Den Nordkinesiske Slette. På længere sigt er det planen at føre vand fra Chang Jiang-systemet nordpå.

Huang He udspringer på det tibetanske plateau i ca. 4000 m højde. I det øvre løb har den stærkt fald, dybt nedskårne slugter og stort vandkraftpotentiale. Tre af Kinas største vandkraftværker, Liujiaxia, Longyangxia og Lijiaxia med hver en kapacitet på over 1000 MW, ligger på det øvre løb i provinserne Qinghai og Gansu.

Huang Hes mellemste løb omfatter den såkaldte store nordlige bue, som på sin vej nordpå skærer sig gennem de vældige løssaflejringer i Gansu og Ningxia. Her danner flodens vand grundlag for tætbefolkede, kunstvandede sletter, især omkring provinshovedstæderne Lanzhou og Yinchuan. Buens vest-øst-forløbende del går gennem det tørre Ordosplateau i Indre Mongoliet og bidrager til landbrugsmulighederne omkring storbyerne Baotou og Hohhot. Nordvestenvinde har i flere tusinde år aflejret Ordosplateauets støv i form af mægtige løssaflejringer i Shanxi, Shaanxi og Henan, som den store bues sydgående gren eroderer sig igennem på sin vej til Den Nordkinesiske Slette. Inden floden atter løber østpå, modtager den sine to største bifloder, Wei He fra vest og Fen He fra øst. Her opstod Kinas ældste kulturer, og Wei He-dalen kaldes for "den kinesiske civilisations vugge".

Huang betyder 'gul' og henviser til de store tilførte siltmængder fra passagen gennem løsshøjlandet. Den gennemsnitlige siltmængde på 40 kg/m3 i flodens nedre løb er verdensrekord. På Den Nordkinesiske Slette mindskes flodens fald og dermed strømhastigheden, og en stor del af den medbragte last af silt aflejres i flodsengen, som efterhånden ligger over det omgivende terræn. Efter at have passeret byen Zhengzhou modtager Huang He ingen bifloder af betydning, og naboflodernes afvandingsområder ligger tæt op til dens diger. Det højtliggende flodleje har betydet, at Huang Hes løb og udmunding flere gange har flyttet sig, og det nuværende delta i Bo Hai-bugten vokser til stadighed mod øst.

De tilbagevendende digegennembrud og katastrofale oversvømmelser sker sommer og efterår, når vandføringen øges. I 1955 iværksatte den kinesiske regering en 50-års-plan for Huang Hes regulering. Hele det mellemste løb er under omdannelse til en serie af reservoirer, således at oversvømmelser kan hindres, kunstvanding udbygges og sejlads muliggøres helt op til Lanzhou. Tillige skal en betydelig del af det enorme vandkraftpotentiale (skønsmæssigt 30 GW) udnyttes. Det kendteste projekt er Sanmenxia i Henan ved overgangen til det nedre løb. De planlagte dimensioner er flere gange blevet reduceret, hvilket afspejler de store problemer med tilsiltning. En varig løsning må omfatte en nedsættelse af erosionen på løssplateauet, bl.a. gennem en omfattende skovbeplantning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig