Gongga Shan, Minya Konka, bjergtinde i Daxue Shan, den østligste bjergkæde på Det Tibetanske Plateau i den kinesiske Sichuanprovins. Bjerget (7556 m), som rejser sig sneklædt og majestætisk mere end 6000 m over Dadu Hes floddal, betragtes som et af verdens vanskeligst tilgængelige og er kun besteget et par gange.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.