Zhejiang

Zhejiang, Chekiang, provins ved Kinas østkyst; 101.800 km², 54,43 mio. indb. (2010); hovedstad Hangzhou. Provinsen er en af Kinas tættest befolkede og mest velstående. Det nordlige lavland har frugtbar landbrugsjord, mens området syd for Hangzhou-bugten har bjergområder. Klimaet er fugtigt subtropisk og præget af monsunen; tyfoner rammer kysten i august-september.

Zhejiang har betydelige uranforekomster samt mindre reserver af kul og jernmalm; der udvindes olie offshore i Det Østkinesiske Hav. Floderne er vigtige transportveje, og vandkraft leverer en beskeden del af Zhejiangs elforbrug. Området er kendt for produktion af silke og te; desuden dyrkes ris og andre kornsorter, søde kartofler, sukkerrør, tobak, jute, sojabønner, grøntsager og citrusfrugter. Næsten al landbrugsjord kunstvandes. Lokalt er fiskeri vigtigt. Industribyerne har en alsidig og moderne produktion, mens landsbyerne har omfattende produktion af porcelænsvarer og andet kunsthåndværk.

Zhejiang ligger i Shanghais økonomiske storzone og i det bælte langs med Chang Jiang (Yangtze Kiang), som ifølge den centrale planlægning skal udvikles til en af Kinas økonomiske hovedakser. Hovedstaden, Hangzhou, er det kulturelle, finansielle og industrielle centrum; Ningbo og Wenzhou var blandt de 14 kystbyer, som 1984 fik en vis økonomisk selvbestemmelse og adgang til udenlandske investeringer.