Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yining

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Yining, Ining, Gulja, Kuldja, hovedstaden i Ili Kasakh Autonome Distrikt i det nordvestlige Kina; 280.000 indb. (2004). Byen rummer mange forskellige nationaliteter; flest er uygur og han-kinesere, men der er også kasakher, mongoler og russere. Den ligger i Iliflodens frugtbare dal og har landbrugsrelateret industri. Yining er kendt som en grøn by med parker, blomster- og frugthaver; her er bygninger i både kinesisk og russisk stil foruden uygurernes og hui-nationalitetens moskéer. Sociale spændinger mellem uygur og han-kinesere førte i 1997 til uroligheder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Yining i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183600