Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Xinjiang

Oprindelige forfattere KAL og SClau Seneste forfatter Redaktionen

Xinjiang, (kin. 'den nye grænse'), Sinkiang, Østturkestan, egl. Xinjiang Uygur Autonome Region, formelt selvstyrende region i det nordvestlige Kina, 1,66 mio. km2, 20,1 mio. indb. (2005); hovedstad Ürümqi. Xinjiang er med 1/6 af Kinas areal landets største region. Uygur-nationaliteten udgør 46% af Xinjiangs befolkning og udøver formelt selvstyre på provinsniveau; bl.a. skal guvernøren være uygur. Uygurerne er et muslimsk, tyrkisktalende folk, som traditionelt har levet af oasebaseret landbrug. Han-kineserne udgør ca. halvdelen, hovedparten er tilflyttere siden 1950'erne, hvor nyopdyrkning på store statsfarme og industriudvikling i byer har fundet sted. Desuden er han-kinesere administratorer og udgør en stor del af den tekniske og politiske elite. Blandt øvrige nationaliteter har flere kvægavl som dominerende erhverv: kasakher, mongoler, kirgisere og tadsjikere. Interessemodsætninger mellem oasebeboere og nomadiske kvægavlere har ligeledes været den historiske baggrund for konflikter mellem regionens mange nationaliteter.

Xinjiang er domineret af et kontinentalt tempereret klima med kolde vintre, varme somre, store temperaturforskelle mellem dag og nat, stor fordampning og ringe nedbør, især i regionens sydlige del. Agerbrug er kun muligt med kunstvanding.

Mod nord i Xinjiang ligger de 3000 m høje Altajbjerge med nåleskove og græsgange. Syd herfor ligger Dzungariet, et stort bækken mellem bjergkæderne Altaj og Tian Shan, domineret af stepper og ørken. Kasakher og mongoler anvender græssteppen til nomadisk kvægavl. Længst mod syd ligger de 5000-6000 m høje Karakorum- og Kunlunbjerge. I en mellemzone langs den transkontinentale jernbane, Silkevejsbanen, og ved Tian Shans nordskråning ligger regionens økonomiske tyngdepunkt. Her findes det meste af industrien i provinshovedstaden Ürümqi og i Shihezi. Begge domineres af han-kinesere og har fået adgang til udenlandske investeringer. Store bækkener har landbrugsproduktion, specielt Ilidalen mod vest med byen Yining og Turpan mod øst med byen af samme navn. Tarimbækkenet med den dominerende Taklimakanørken er Xinjiangs største region. Her lever hovedparten af uygurerne i en lang række oasebyer, hvis eksistens er betinget af smeltevandet fra gletscherne. De vigtigste af de gamle oasebyer langs den historiske silkevej er Kashgar, Hotan og Yarkant. De store olie- og gasforekomster under ørkensandet er grundlag for den kemiske industri, "den sorte søjle", en af de to sektorer, som Xinjiangs økonomi bygger på. En 4200 km lang rørledning, som skal føre gas fra Tarim til Shanghai blev fuldført i 2004. Konstruktionen af en kasakhisk-kinesisk olierørsledning, som skal føre kasakhisk olie til Østkina via Xinjiang, er blevet påbegyndt Den stigende bomuldsproduktion i oaserne har bragt Xinjiang op på førstepladsen blandt Kinas bomuldsproducerende provinser. Bomuldsproduktionen udgør sammen med tekstilindustrien den anden vigtige sektor i Xinjiangs økonomi, "den hvide søjle".

Annonce

Ca. 2000 blev udviklingen i Kinas tilbagestående vestlige dele opprioriteret. Men samtidig bliver Kina mere og mere integreret i verdensøkonomien, hvilket medfører store konkurrencemæssige problemer for netop de to sektorer, som regionen satser på, tekstiler og olieproduktion.

Historie

Fund af velbevarede mumier har dateret regionens tidligste civilisationer til 4000 f.Kr. Oldtidens små oasekongedømmer og nomadiske stammer i området påvirkedes, efterhånden som handelsveje gennem regionen (se Silkevejen) tog form, af produkter og kulturelle strømninger fra Vestasien, Indien og Kina. Under Handynastiet (206 f.Kr.-220 e.Kr.) lykkedes det i perioder kineserne, i kamp med den stærke Xiongnu-stat ved Kinas nordgrænser, at opretholde et system af militære støttepunkter i regionen, men efter Handynastiets fald gled kontrollen med området over til uygurerne. I Tangdynastiets (618-907) første tid voksede Kinas indflydelse i regionen atter, og en af de første Tangkejsere kombinerede kejsertitlen med titlen som storkhan over uygurfolket. Fra 700-t. begyndte islam at fortrænge buddhisme som den dominerende religion. Området blev erobret af Djengis Khan og hans efterfølgere i 1200-t., og den mongolske indflydelse i området fortsatte frem til 1700-t., da Kinas manchuriske Qingdynasti (1644-1911) endegyldigt sikrede sig kontrol med regionen gennem en militær sejr i 1759. Svækkelsen af Qingdynastiet i 1800-t. førte til oprør og russiske forsøg på ekspansion ind i området. De kinesiske ledere besluttede imidlertid at prioritere den fortsatte kontrol med området højt, og i 1884 etableredes Xinjiang som provins. I den republikanske periode 1911-49 var Xinjiang domineret af krigsherrer, som unddrog sig den kinesiske centralregerings kontrol, og Sovjetunionen fik betydelig indflydelse i området. Xinjiang blev en del af Folkerepublikken Kina i 1949, og de kinesiske ledere har siden da bestræbt sig på at sikre kontrollen med provinsen.

Det latente modsætningsforhold mellem han og uygur har ført til adskillige konflikter, især efter oprettelsen af selvstændige nabostater ved Sovjetunionens sammenbrud. Siden 1980'erne har en løsrivelsesbevægelse udviklet sig blandt uygurerne, og der har været spredte demonstrationer, sammenstød og bombeangreb. De kinesiske myndigheder rapporterede i 2002 om mere end 200 episoder i perioden 1990 til 2001 med 164 dødsofre for "separatisternes terror". Efter terroraktionerne mod USA 11.9.2001 er undertrykkelsen af løsrivelsesbevægelsen blevet skærpet, og de kinesiske myndigheder hævder at have fundet beviser på forbindelser mellem Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk og de uygurske separatister. I juli 2009 kom det til blodige sammenstød mellem uygurer og han-kinesere i regionen. Der blev meldt om 156 dræbte og mere end 1000 sårede, og de kinesiske myndigheder slog ned med hård hånd. Ifølge Amnesty International er Xinjiang i dag den eneste region i Kina, hvor politiske fanger henrettes i stort tal.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen, Søren Clausen: Xinjiang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183355