Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Taxkorgan Tajik Autonome Amt

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Taxkorgan Tajik Autonome Amt, Tash Kurghan, Tashi Kuergan, formelt selvstyrende område i Kina, oprettet 1954 i den sydvestlige del af Xinjiangregionen mod grænsen til Tadsjikistan, Afghanistan og Pakistan; 50.544 km2, 33.950 indb. (2004), hvoraf tadsjiker udgør 87%, uygur, kirgiser og han resten. Taxkorgan ligger i de høje Pamirbjerge og passeres af den gamle handelsrute fra Kashgar over Khunjerabpasset til Sydasien. Bjergtadsjikerne, som taler et indoeuropæisk sprog og er muslimer, er halvnomadiske kvægavlere og agerbrugere. Om vinteren bor de i huse af sten og træ i de lavere dale, om sommeren i jurter på græsgangene i de højere dale med deres flokke af får, geder og heste.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Taxkorgan Tajik Autonome Amt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170164