Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Shenyang

Oprindelige forfattere KAL og KimM Seneste forfatter Redaktionen

Shenyang, tidl. Mukden, hovedstad i Liaoningprovinsen og det nordøstlige Kinas vigtigste industriby; 5,74 mio. indb. (2010). Fra at have været en nordlig grænseby blev Shenyang i 1600-t. manchu-hovedstad, indtil manchuerne i 1644 overtog hele Kina og udpegede Beijing til hovedstad.

1905-45 var byen under japansk herredømme. Bortset fra den gamle kejserlige bydel er der ikke mange historiske levn i byen, som nu trods brede boulevarder er præget af trafikkaos. Efter 1950 blev den et sværindustrielt center med vægt på jern- og metal- samt maskinindustri. Omstillingen til en mere markedsrettet økonomi har medført store problemer, og afhjælpningen af industriens miljøproblemer er et kostbart anliggende.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen, Kim Madsbjerg: Shenyang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158354