Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Panzhihua

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Panzhihua, Dukou, by ved Jinsha Jiang ved dens sammenløb med bifloden Yalong Jiang i bjergrigt område i den sydligste del af Sichuanprovinsen i Kina; 1,1 mio. indb. (2010). Byen domineres af et stort jern- og stålværk. Værket, byen og jernbanen Chengdu-Kunming blev under Kulturrevolutionen i sidste halvdel af 1960'erne opført som industrielle flagskibe i denne tyndtbefolkede del af Kina. Værket er baseret på lokal jernmalm, som indeholder Kinas største reserver af titan og vanadium. Tidligere var byen isoleret; den er nu blevet åbnet for udenlandske investeringer. Stålværket, Sydvestkinas største, udbygges stadig, bl.a. med moderne japansk teknologi, og modtager nu elkraft fra det nyopførte gigantiske Ertan Vandkraftværk (kapacitet på 3,3 mio. kW). I byens omegn satses på udbygning af subtropiske frugtproduktionsbaser med eksport for øje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Panzhihua i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138306