Neijiang, Neichiang, by i Sichuanprovinsen i det centrale Kina; 1,25 mio. indb. (2010). Byen, der kaldes Sichuans sukkerhovedstad, ligger ved Tuo Jiang, biflod til Chang Jiang (Yangtze Kiang). I 1950'erne blev Neijiang et vigtigt jernbaneknudepunkt og udvikledes industrielt med bl.a. følgeindustrier til sukkerproduktionen: papir, kunstgødning, foderkager, glukose og fremstilling af landbrugsmaskiner og udstyr til sukkerindustrien.