Nantong, Nantung, havneby ved Chang Jiangs (Yangtze Kiangs) delta i Jiangsuprovinsen i det østlige Kina; 1,99 mio. indb. (2010). Nantong er en af de 14 kinesiske kystbyer, som siden 1984 har haft en vis selvstændighed mht. udenlandske investeringer. Omegnen har bomuldsdyrkning, og byen er domineret af tekstilindustri.