Liaoyang, by i Liaoningprovinsen i Nordkina; 527.850 indb. (2010). Byen ligger mellem Shenyang og Anshan og var for 2000 år siden en af de første kinesiske bebyggelser i Manchuriet. I nyere tid har byen mistet terræn i forhold til de to nabobyer, men den er fortsat betydningfuld inden for landbrugstilknyttet industri og produktion af kunstfibre.

Liaoyang var skueplads for et afgørende slag i 1904 i Den Russisk-japanske Krig, som blev vundet af japanerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig