Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kunming

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Kunming, hovedstad i provinsen Yunnan i det sydvestlige Kina; 3,2 mio. indb. (2003). Byen ligger i 1900 m højde i et frugtbart søbassin på nordbredden af Dian Chi-søen. Den omfattende industriudvikling tog sin begyndelse med flytning af virksomheder fra østkysten i forbindelse med den japanske besættelse fra 1937 og omfatter en bred vifte af brancher. Med franskmændenes udbygning af jernbanen fra Haiphong i Vietnam til Kunming i 1910 indledtes byens rolle som jernbaneknudepunkt. Banerne til Guiyang, Chengdu og Nanning er ingeniørmæssige bedrifter, som gennem bjergrigt terræn forbinder Yunnan med naboprovinserne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Kunming i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112217