Heilongjiang, Heilungkiang, Kinas nordøstligste provins med navn efter floden Heilong Jiang (russisk Amur), der udgør nordgrænsen mod Rusland; 460.000 km2, 38,31 mio. indb. (2010). Nationaliteten han udgør det dominerende flertal (95%), mens manchu-minoriteten udgør 3% (folketællingen 2000). Mod nord og syd ligger tyndtbefolkede, skovklædte bjergområder med flodsletter og vådområder omkring Songhua Jiang; her ligger provinshovedstaden Harbin på Den Manchuriske Slette. Mod vest danner bjergkæden Hinggan Ling grænse mod Indre Mongoliet og Sibirien. Klimaet er overalt fastlandspræget med iskolde, tørre vintre og en ret kort vækstperiode. På sletten er der gnsntl. 180 frostfri dage, men somrene er varme og regnfulde, og Den Manchuriske Slette har i århundreder været et frugtbart landbrugsområde. Blandt Kinas provinser rummer Heilongjiang landets største landbrugsareal tillige med det største skovareal.
Heilongjiang
Heilongjiang.
Historie
Heilongjiang var beboet af jægerfolk og rensdyrnomader, bl.a. manchu, der regerede Kina i Qingdynastiet (1644-1911). Deres modvilje mod opdyrkning af jagtmarkerne kan have forsinket den kinesiske kolonisering. I begyndelsen af 1900-t. lagde jernbaner grunden til udvikling af både landbrug og minedrift. Landbruget er præget af større bedrifter end i det øvrige Kina, og provinsen er nettoeksportør af fødevarer.
Heilongjiang var en del af det japansk besatte Manchuriet (1932-45) og fungerede som en vigtig råvarebasis for den japanske imperialisme. Efter 2. Verdenskrig udviklede provinsen sig til et af Kinas vigtigste områder for både fødevare- og sværindustri. Symbolet for det kommunistiske Kinas industriudvikling, oliefeltet Daqing, blev i 1960'erne landets største og bidrog til en opblomstring af den petrokemiske industri. Omstillingen af store statsvirksomheder til markedsøkonomi har senere hæmmet den økonomiske udvikling, men siden 1990'erne har samhandelen med Rusland igen været stigende og bidrager, ligesom investeringer fra Japan og Sydkorea, til at placere Heilongjiang mere centralt i den økonomiske udvikling i Nordøstasien. Vedrørende den japanske besættelse, se Manchuriet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.