Guizhou, Kweichow, provins i det sydvestlige Kina; 176.000 km2, 34,75 mio. indb. (2010); hovedstad Guiyang. Provinsen er Kinas fattigste, præget af fremskreden erosion og et stort befolkningspres. I 2001 levede 11% af Kinas fattige bønder, i alt 3,26 mio., i Guizhou, overvejende i provinsens udkant.
Terrænet, som for det meste ligger mellem 1000 og 2000 m højde, skråner fra vest mod øst. Miao Ling-bjergene udgør vandskellet mellem Chang Jiang (Yangtze Kiang) og Perlefloden. Kalksten dækker mere end 2/3 af arealet, som er præget af kraftig nederodering. Karstformationer i form af rygge, furer, tårne, underjordiske vandløb og grotter findes overalt. Kun 11% af arealet er opdyrket. Den bedste landbrugsjord ligger i et fladt, kunstvandet område i centralregionen; her ligger tillige de største byer med hovedstaden Guiyang. Klimaet er et subtropisk, fugtigt monsunklima med milde vintre og varme somre. Halvdelen af den årlige nedbør på 900-1500 mm falder om sommeren. De vigtigste afgrøder er ris, majs, hvede, kartofler, raps og te foruden tobaksproduktionen, som er Kinas næststørste.
Guizhou er rig på vandkraft og mineraler, især kul, bauxit, kviksølv, fosfat, mangan, antimon og jern. I forbindelse med opbygningen af den såkaldte tredje front under Kulturrevolutionen (1964-71) tog den industrielle udvikling fart. Som forberedelse til en evt. tredje verdenskrig opbyggedes med hjælp fra østkystprovinserne en række avancerede industrier, især inden for militær- og sværindustri, både i byerne og ude i bjergene. Sideløbende blev jernbanenettet udbygget, og kulminebyen Liupanshui etableredes. Med 1980'ernes reformer er en del af militærindustrien blevet omlagt til civil produktion af bl.a. vaskemaskiner, køleskabe og tv-apparater. Letindustrien har fået øget betydning, specielt tobaksindustrien, men generelt er den industrielle udvikling foregået isoleret og uden større bidrag til en egentlig integreret udvikling.
Etniske forhold. Guizhou blev først kinesisk provins i 1413 under Mingdynastiet, hvorefter militærkolonier blev anlagt, og en egentlig kinesisk kolonisering begyndte. Provinsens mange minoriteter, herunder miao, bouyei, dong og yi, blev gradvis fortrængt fra de frugtbare dale og bassiner til periferiens bjerge. Ved folketællingerne i 2000 udgjorde han 62%, og minoriteterne 38%, hvoraf miao 12%. Tre autonome distrikter for hhv. miao-dong og bouyei-miao (to distrikter) ligger i provinsens sydlige udkant.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.