Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dunhuang

Oprindelige forfattere BLPed, JOEsP og KAL Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7180/=ud_a_49361.mp3?revision=1

Dunhuang, Tunhuang, oaseby i Gansuprovinsen i Kina; 37.200 indb. (2002). Byen ligger i den vestlige ende af Hexi-(Gansu-)korridoren, hvor Silkevejen delte sig i en nordlig og en sydlig gren rundt om Tarimbækkenet. De nærtliggende huler er et af Kinas vigtigste turistmål.

Kunst og historie

400-1100-t. var Dunhuang buddhistisk lærdoms- og pilgrimscenter. I den periode blev der i klipperne udhugget et stort antal grotter, som blev udsmykket med buddhistisk kunst i form af relieffer, lerskulpturer og vægmalerier, der giver et indtryk af skiftende tiders stilarter og kulturudvikling. I en af grotterne er der fundet over 30.000 malerier på silke og papir foruden manuskripter om religiøse og historiske emner fra 500-1100-t. med tekster på kinesisk og flere centralasiatiske sprog, bl.a. tibetansk - disse er en vigtig kilde til Tibets tidlige historie. Malerier og manuskripter findes nu i store asiatiske og europæiske biblioteker.

Dunhuang spillede på grund af sin beliggenhed en stor rolle dels i handelen mellem Kina og Central- og Vestasien, dels i udbredelsen af buddhismen til Kina. Manuskripterne fra klippehulerne er vigtige kilder til forståelse af Tangdynastiets økonomiske og administrative forhold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lerbæk Pedersen, Jens Østergaard Petersen, Kjeld Allan Larsen: Dunhuang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67143