Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Daqing

Oprindelige forfattere KAL og KimM Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6423/=ud_a_186994.mp3?revision=1

Daqing, Taching, by i Heilongjiangprovinsen i NØ-Kina; 1,04 mio. indb. (2010). Byen opstod i 1958, da man fandt olie i sumpområdet i den nordlige del af Songhua-Liao-bækkenet. Daqing udvikledes til Kinas vigtigste oliefelt og blev et symbol på den maoistiske udviklingsmodel. Olie og petrokemisk industri, herunder fremstilling af kunstgødning og kunstfibre, præger fortsat den moderne by. Daqing-oliefeltet var i 2005 Kinas største skatteydende virksomhed og er verdens fjerdemest produktive oliefelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen, Kim Madsbjerg: Daqing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61786