Dali, Tali, by ved Erhaisøen i Yunnanprovinsen, Kina; 603.500 indb. (2008). Den lille muromkransede by var sæde for kongeriget Dali 937-1253 og er nu turistcentrum med søndagsmarked og en kendt marmorfabrik (Dalimarmor). Navnet Dali benyttes også om den større og økonomisk vigtigere by Xiaguan (Hsiakuan), som ligger ved Burmavejen 15 km syd for Dali og er hovedby for Dali Bai Autonome Distrikt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.