Beijing (Historie)

Beijing (Historie), Fra 938 havde de nordkinesiske dynastier, Liao og Jin, en hovedstad på det sted, hvor Beijing nu ligger, men den nuværende by kan kun føres tilbage til det mongolske Yuandynasti. Under navnet Dadu påbegyndtes i 1267 opførelsen af en hovedstad efter traditionelle kinesiske forskrifter med en firkantet grundplan omkring en nord-sydgående akse. Først blev bymuren bygget og derefter de øvrige bygninger med selve paladset i den sydlige del. Mingdynastiet (1368-1644) havde først sin hovedstad i Nanjing ('den sydlige hovedstad'), men valgte i 1420 Beijing, der dermed fik sit nuværende navn, 'den nordlige hovedstad'. Den har lige siden været hovedstad bortset fra den republikanske periode fra 1927-49; da hed den Beiping ('nordlige fred').

I 1400-t. blev bymurene rykket mod syd, så paladset, Den Forbudte By, kom til at ligge mere centralt, og murenes samlede omkreds blev reduceret, således at byen blev lettere at forsvare med sin udsatte beliggenhed ved nordgrænsen. I 1500-t. opførtes en nyere sydlig bydel med bymur. Foruden paladset, som senere er ombygget flere gange efter brande, blev der i Mingperioden anlagt altre til de kejserlige ceremonier, ligesom der dengang og senere blev opført templer og boliger for medlemmer af den kejserlige familie og andre officielle bygninger. Omkring paladset lå den Indre By eller Tatarbyen, som under Qingdynastiet (1644-1912) husede Beijings manchuriske indbyggere.

Siden 1949 er der sket store forandringer. Bymurene er revet ned og erstattet af brede boulevarder, anlagt oven på en undergrundsbane, og mange af de gamle kvarterer med lav bebyggelse forsvinder til fordel for højhuse.