Beijing. Himlens Tempel og Alter, Tiantan, udgør et stort anlæg i den sydlige del af Beijing. Det omfatter et rundt alter og en lav, rund bygning mod syd samt den store runde tempelbygning mod nord, som ses på billedet. Den ca. 40 m høje bygning blev opført 1420. Tidligere ofrede kejseren her for at få en god høst.

.

Yonghe gong, det lamaistiske tempel fra 1694. Det er meget vlbesøgt af kineserne, som spreder en duft af røgelse nå de beder.

.

Indgangen til Yonghe gong, det lamaistiske tempel fra 1694

.

Den Forbudte By.

.

Beijing (Arkitektur og museer), Som bolig for Kejseren, Himlens Søn, blev der stillet særlige krav til Beijings grundplan, der var orienteret efter de fire verdenshjørner med nord-syd-aksen som den vigtigste. Den ældste del af byen, Manchu- eller Tatarbyen, var omgivet af en mur med to porte mod nord og tre porte mod hvert af de øvrige verdenshjørner. Paladset og regeringskontorerne udgjorde Den Forbudte By (se nedenfor). Forstaden mod syd, Kineserbyen, blev indlemmet i hovedstaden med egen mur i 1550. Her findes de runde bygningsværker Himlens Tempel og Alter, begge opbygget på en koncentrisk, tredelt platform som symbol på foreningen af Himmel, Jord og Menneske. Tilsvarende findes nord for Manchubyen Jordens Alter, der med sin firkantede form symboliserer Jorden. Beihaiparken vest for paladset i Den Forbudte By består af tre kunstige søer med tilhørende haver. I Jingshanparken nord for Den Forbudte By er der udsigt over Beijing fra Kulbjerget, en kunstig høj.

Beijing har flere betydelige bygningsværker, bl.a. Kong Fuzi-templet (grundlagt 1302), der nu rummer bymuseet, og Yonghe gong, det lamaistiske tempel fra 1694; i byens nordvestlige del ligger Yihe yuan, Sommerpaladset (1749-64), der blev ødelagt af engelske og franske tropper i 1860, men genopbygget 1888. Blandt de buddhistiske monumenter er Baita si (Hvide Dagoba-templet) fra 1271 med sin store, hvide flaskelignende form. Tiananmen-pladsen, Den Himmelske Freds Plads, er symbolet på det moderne Kina. Her findes monumentet for folkets helte (1958) og Mao Zedongs mausoleum (1977), og pladsen er på to sider flankeret af Folkets Forsamlingshal (1958), museet for revolutionshistorie og museet for ældre kinesisk historie.

Den Forbudte By, som ingen almindelig borger måtte betræde, blev grundlagt i 1406 under Mingdynastiet og var kejserens residens indtil Revolutionen i 1911. Bygningskomplekset omfatter ca. 9000 rum, fordelt på talrige bygninger, som er grupperet omkring en lang række gårdspladser; kineserne selv opgiver ofte rummenes antal til 9999, idet tallet 9 ikke mindst i forbindelse med kejseren er ladet med symbolik. Området var opdelt i den kejserlige husholdning mod nord, omgivet af den administrative del mod syd, øst og vest. Ingen huse i den omgivende by måtte være højere end bygningerne i Den Forbudte By; muren og bygningerne er røde, og tagene er dækket af tegl i kejserens gule farve. I dag er området ét stort museum, Paladsmuseet, hvor flere haller er indrettet til udstillingsrum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig