Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anshun

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Anshun, by i provinsen Guizhou i det sydvestlige Kina ved jernbanelinjen Guiyang-Kunming; 2,3 mio. indb. (2010). En administrativ ændring i 2000 betød, at hele Anshundistriktet, som omfattede Anshun by og en række amter, fik status som by. Den tidligere Anshun by fik navnet Xixiu bydistrikt; 226.900 indb. (2003). Tidligere var den centrum for opiumshandelen. Under Kulturrevolutionen investeredes i maskinindustri, både civil og militær, men siden har reformøkonomien bidraget til en omlægning mod den civile produktion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Anshun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38424