Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anshan

Oprindelige forfattere KAL og MJus Seneste forfatter Redaktionen

Anshan, by i provinsen Liaoning i NØ-Kina og center for den kinesiske jern- og stålindustri; 3,65 mio. indb (2010). Stålproduktionen blev sat i gang af japanerne i 1917 og udvikledes hurtigt, især efter den japanske besættelse af Manchuriet i 1931 og oprettelsen af lydstaten Manchukuo. De sovjetiske styrker, der fordrev japanerne i 1945, fjernede produktionsanlæggene, men Anshan blev i løbet af 1950'erne genopbygget som landets vigtigste jern- og stålindustricenter. Andre væsentlige industriprodukter herfra er landbrugsmaskiner og byggematerialer. Til attraktionerne hører kurstedet Tanggangzi med varme kilder, som bruges i gigtbehandling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen, Mogens Justesen: Anshan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38423