Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ngawa Tibetaner og Qiang Autonome Distrikt

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Ngawa Tibetaner og Qiang Autonome Distrikt, Aba, formelt selvstyrende område i provinsen Sichuan i Kina. Ca. halvdelen af de 920.000 indb. (2013) er tibetanske kvægavlere, der udnytter de udstrakte græsstepper, men det er også et vigtigt skovbrugsområde. I distriktet, som historisk hørte under den tibetanske region Amdo, ligger den smukke Jiuzhaigou Nationalpark med skove, høje bjergtinder, klare søer, tibetanske stupaer og pandareservater.

Området var den 12.5.2008 epicenter for et jordskælv, der dræbte mere end 20.000 mennesker i distriktet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Ngawa Tibetaner og Qiang Autonome Distrikt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31404