Sydkorea (Historie), Som led i de japanske troppers overgivelse efter 2. Verdenskrig okkuperede sovjetiske tropper Korea nord for den 38. breddegrad, mens amerikanske tropper okkuperede Sydkorea. Den midlertidige deling, som blev endeligt aftalt af USA, Storbritannien og Sovjetunionen i december 1945, fik pga. den kolde krig snart permanent karakter. FN-beslutningen om afholdelse af valg i hele Korea blev ført ud i livet i Sydkorea i maj 1948, men ikke i Nordkorea. Den nye sydkoreanske nationalforsamling vedtog en forfatning og valgte Syngman Rhee til præsident; 20.8.1948 udråbte han Republikken Korea. Kort efter udråbtes i Nordkorea den Demokratiske Folkerepublik Korea. Delingen har siden spillet en helt central rolle i sydkoreansk politik og i sikkerhedspolitikken i hele den nordøstasiatiske region. Med Nordkoreas angreb på Sydkorea 25.6.1950 udbrød Koreakrigen. Den afsluttedes med en våbenstilstand 27.7.1953, men relationerne mellem Syd- og Nordkorea har siden været præget af et voldsomt had.

Sydkoreanske præsidenter

periode
1948-60 Syngman Rhee
1960-62 Yun Po-Sun
1963-79 Park Chung-Hee
1979-80 Choi Kyu-Hah
1980-88 Chun Doo-Hwan
1988-92 Roh Tae-Woo
1993-98 Kim Young-Sam
1998-2003 Kim Dae-Jung
2003-08 Roh Moo-Hyun
2008-13 Lee Myung-Bak
2013-17 Park Geun-Hye

Mens Sydkorea fungerede ganske effektivt som bolværk mod kommunismen, var eksperimentet med en demokratisk styreform kun en begrænset succes. Da Syngman Rhee i 1960 lod sig vælge for fjerde gang, ulmede et studenterledet oprør, og da kravet om hans afgang blev støttet af Nationalforsamlingen, måtte han træde tilbage. Den fortsatte politiske uro og et højspændt forhold til Nordkorea var baggrunden for et militærkup året efter, som bragte general Park Chung-Hee til magten.

Med energisektor og storindustri placeret fortrinsvis i Nordkorea var en balanceret økonomisk udvikling vanskelig i begyndelsen, men i 1960'erne satte en kraftig eksportorienteret vækst ind. I forbindelse hermed gjorde tætte forbindelser til de politiske magthavere og bankvæsenet det muligt for forretningsfolk på kort tid at etablere enorme handels- og industrivirksomheder.

Regulær og indbildt infiltration fra Nordkorea invaliderede alle forsøg på politisk liberalisering, og sikkerhedspolitiet forfulgte enhver, der var mistænkt for kommunistiske sympatier. Landbefolkningen blev forsøgt organiseret i bevægelsen Det Nye Samfund, hvis formål både var økonomisk udvikling og politisk disciplinering.

Voksende politisk uro kulminerede med mordet på Park i 1979. Året efter gennemførte general Chun Doo-Hwan (f. 1931) et nyt militærkup og videreførte det repressive regime, fortsat med Nordkorea som begrundelse. Et folkeligt oprør i Gwangju i maj 1980 blev brutalt nedkæmpet; demokratiforkæmperen Kim Dae-Jung blev gjort ansvarlig for oprøret og dømt til døden. I 1980'erne kunne koreanerne imidlertid også høste frugterne af den økonomiske fremgang i form af øget velstand og betydelige lønforbedringer for industriarbejdere.

Med udsigt til den internationale eksponering i forbindelse med OL i Seoul 1988 imødekom man en række af oppositionens krav om øget demokratisering og afholdt i 1987 direkte præsidentvalg. Det blev vundet af regeringspartiets kandidat, Roh Tae-Woo (f. 1932), især pga. splittelse i oppositionen. Demokratiseringsprocessen fortsatte; præsidentvalget i 1992 blev vundet for regeringspartiet af den tidligere oppositionspolitiker Kim Young-Sam, hvis løfter om gennemgribende reformer dog viste sig svære at opfylde. Selvom begge de foregående præsidenter blev anklaget og dømt for korruption og magtmisbrug, var den traditionelle kongfuzianske politiske kultur for stærk til, at man kunne gennemføre dybtgående forandringer i administrationen og det politiske og økonomiske liv. Da den finansielle krise i Asien brød ud i 1997, viste den sydkoreanske økonomi sig at være svag. Det økonomiske sammenbrud kom som et chok for de fleste sydkoreanere, og tilliden til regeringen forsvandt. Ved præsidentvalget i 1997 vandt oppositionens kandidat for første gang, og i februar 1998 blev den tidligere dødsdømte Kim Dae-Jung taget i ed som præsident. Siden er det lykkedes at rette økonomien op, og forholdet til Nordkorea blev mærkbart bedre.

Sydkoreas demokratisering fortsatte i slutningen af 1990'erne. De familieejede sydkoreanske industrikonglomerater (chaebol), rygraden i landets økonomiske mirakel i 1960'erne og 1970'erne, blev omkring 2000 forsøgt opsplittet som et led i landets krisehåndtering. Sammen med en større gennemsigtighed i økonomien og etableringen af et mere fleksibelt arbejdsmarked skulle dette skabe forudsætninger for ny økonomisk fremgang. Det viste sig imidlertid vanskeligt at gennemføre reformer i systemer, som er rodfæstet i tradition og kultur, men ikke desto mindre er landets økonomi i kraftig bedring. En avanceret højteknologisk industri samt den absolutte globale førerposition inden for skibsindustrien danner fundamentet for en fortsat positiv økonomisk udvikling.

Forholdet til Nordkorea er fortsat anspændt til trods for forsøg på afspænding; der har flere gange været episoder til havs mellem flådefartøjer fra de to lande. I 2003 blev Roh Moo-Hyun indsat som ny præsident. Han prioriterede afspændingen mellem de to Koreaer højt, hvilket undertiden gav problemer i forholdet til USA. Også i andre forhold fulgtes en aktiv udenrigspolitik; i 2004 vedtog parlamentet således at sende 3000 tropper til Irak. Roh blev 2008 afløst af den konservative Lee Myung-Bak, som står for en hårdere linje over for Nordkorea. I 2010 blev forholdet til Nordkorea alvorligt forværret efter sænkningen af det sydkoreanske krigsskib Cheonan den 26/3, hvor 46 besætningsmedlemmer omkom. En undersøgelse konkluderede, at årsagen sandsynligvis var en torpedo fra en nordkoreansk ubåd. Beskyldningen fik Nordkorea til at true med krig.

Landets første kvindelige præsident, Park Geun-Hye, blev indsat som præsident i 2013. Efter anklager om magtmisbrug og korruption blev hun afsat i marts 2017.

Læs mere om Sydkorea.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig