Mokpo, havneby i den sydvestlige del af Sydkorea; 247.400 indb. (2011). Byen ligger på spidsen af Muanhalvøen og er et regionalt handelscentrum. Kysten er her præget af dybe indskæringer og mange småøer med gode fiskemuligheder, og byen har en del fiskeindustri. Mokpo var tidligt en vigtig flådehavn.