Chunchon, Chuncheon, by i det nordlige Sydkorea og centrum for landets sødistrikt med søerne Soyang og Paro; 273.100 indb. (2012). Byen blev stærkt ødelagt under Koreakrigen, men fremstår nu som en moderne by. Området er et af Sydkoreas tyndest befolkede og mindst udviklede; regionens vandkraft udnyttes til udbygning af letindustri.