Cheonan, by i Sydkorea, ca. 85 km syd for Seoul; 582.800 indb. (2011). Pga. nærheden til Seoul og beliggenheden nær et pas i Koreas østlige bjerge er Cheonan et vigtigt trafikknudepunkt.

Under Koreakrigen led amerikanske styrker i juli 1950 et nederlag til Nordkorea ved Cheonan. Imidlertid lykkedes det amerikanerne at forsinke nordkoreanerne tilstrækkelig længe til, at man kunne forstærke sin stilling længere mod syd, hvor den nordkoreanske fremrykning blev endeligt standset.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig