Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

samurai

Oprindelig forfatter CMH Seneste forfatter Redaktionen

samurai, den japanske krigerstand. Fra 900-t. var samurai titel på en person, der havde sjette eller lavere rang i et kinesisk inspireret hierarki, dvs. at det var embedsmænd og krigere med begrænset magt. Efterhånden blev ordet næsten udelukkende brugt om krigere. Titlen afskaffedes formelt i 1871 som led i moderniseringen af Japan.

Samuraien skulle beherske både krigens og det civiles kunst. Moralkodekset for krigerne, bushido, blev endeligt kodificeret i løbet af Tokugawa-perioden (1603-1868) og bestod af dyder som trofasthed, udholdenhed, nøjsomhed og ære; det var samuraiens pligt og privilegium at forsvare disse dyder med sit liv, i yderste tilfælde ved at skære sin mave op (harakiri). For tjenester og loyalitet tildeltes samuraierne jord.

Ordet samurai betyder på japansk 'kriger', af saburafu 'tjene, gøre tjeneste'.

Som led i samlingen af landet påbød Toyotomi Hideyoshi i 1590 samuraierne at flytte ind til borgbyerne; herefter skete aflønningen i form af ris. De følgende ca. 300 år var præget af fred og et stærkt skel mellem stænderne. I princippet måtte kun samuraien bære våben, først og fremmest sine to sværd, og det var hans pligt at holde sig våbendygtig.

Annonce

Titlen blev med tiden familieeje, og en del samuraier måtte søge andre indtægtskilder; de lagde vægt på deres civile kunnen og arbejdede som lærere, læger og bureaukrater. Samuraiernes kampkunst lever videre i fx kendo.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian M. Hermansen: samurai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155111