Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

keiretsu

Oprindelig forfatter IFlo Seneste forfatter Redaktionen

keiretsu, (jap., af kei 'system' og retsu 'række'), konglomerater af japanske virksomheder omfattende industri, bygge- og anlægs- samt finans- og servicesektoren. Keiretsu holdes sammen ved gensidige ejerskaber og uformelle aftaler. Nogle keiretsu som Mitsubishi, Mitsui og Sumitomo er direkte arvtagere efter de opløste zaibatsu, andre er dannet omkring store banker som Fuji, Dai-Ichi, Kangyo, Sanwa og Tokai, andre igen omkring bilvirksomheder som Toyota og Nissan, omkring elvirksomheder som Matsushita, Hitachi og Toshiba eller omkring den store stålproducent Nippon Steel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inga Floto: keiretsu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105273