Genro, (jap., af gen 'oprindelig' og ro 'ældre person'), råd af ældre statsmænd, der under Meiji-restaurationen 1868-1912 rådgav den japanske kejser om politiske spørgsmål, bl.a. udnævnelse af premierministre. Rådet var sammensat af de ledende politikere fra Meiji-statens grundlæggelse, de såkaldte oligarker, og havde indirekte stor politisk indflydelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.