Yasuda, japansk firma, grundlagt i 1880 af Yasuda Zenjiro (1838-1921) og senere udvidet til zaibatsu, et økonomisk kombinat, med især bank- og forsikringsvirksomheder. Efter 2. Verdenskrig blev zaibatsuer forbudt ved lov, men Yasuda-selskaberne eksisterer stadig som selvstændige firmaer, heriblandt Fuji Bank.