Faktaboks

Aritomo Yamagata

Yamagata Aritomo

Født
3. august 1838, Hagi, Japan
Død
1. februar 1922, Tokyo, Japan
Yamagata Aritomo

Aritomo Yamagata var en japansk politiker og general. Han var premierminister 1889-91 og 1898-1900 og en dominerende politisk skikkelse under Meijirestaurationen (1868-1912).

Yamagata agiterede for militarisme, og som hærminister organiserede han i 1873 Japans første værnepligtige hær. Han anså det for kabinettets opgave at tjene kejseren frem for folket. Som indenrigsminister (1883-89) og premierminister fik han ved kejserlige forordninger påbudt absolut loyalitet over for kejseren inden for militær- og undervisningsvæsen.

Yamagata var general i Den Kinesisk-japanske Krig 1894-95 og generalstabschef i Den Russisk-japanske Krig 1904-05. I 1907 blev han udnævnt til prins for sin indsats. Indtil sin død var han ledende i den magtfulde forsamling af ældre statsmænd, genro.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig