Sumitomo, oprindelig et japansk handelshus, grundlagt i 1600-tallet i Osaka. Sumitomo udviklede sig siden til en af de førende zaibatsu (økonomiske kombinater). Efter 2. Verdenskrig blev det opløst som zaibatsu og erstattet af en række specialiserede aktieselskaber; de er forbundet som en keiretsu (konglomerat), der omfatter blandt andet finansvæsen, minedrift, handel og industri.

Sumitomo Bank Ltd

er en landsdækkende japansk universalbank og en af verdens største banker, grundlagt 1895 som en del af Sumitomo zaibatsu. Banken har betydelige internationale aktiviteter. I 1999 offentliggjordes beslutningen om en fusion med Sakura Bank (tidligere Mitsui Bank), og i 2001 blev Sumitomo Mitsui Banking Corporation grundlagt. En yderligere fusion fandt sted i 2003 med Wakashio Bank uden navneændring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig